Annoncesælger søges til hjemmekontor

Har du vinderinstinkt og et ønske om at skabe synlige resultater? Og drømmer du samtidig om et arbejde med mulighed for at præge egen løn uden loft?

Hos JS Danmark A/S kan du gøre karriere inden for salg og samtidig sidde på dit eget hjemmekontor, hvor du får en attraktiv Work Life-balance med en hverdag i et 8-16-job. Med vores setup slipper du for køreturen til arbejdspladsen, men bibeholder kontakten med kollegaer via kontinuerlig, daglig sparring på Microsoft Teams.

Jobbet​
Som annoncesælger skal du tilbyde og overbevise kunder om den mest optimale annonceløsning. Du arbejder med din egen kundeportefølje og bliver ansvarlig for egne projekter, hvor du er i dialog med kunder på ledelsesniveau inden for forskellige brancher.

Helt konkret indebærer dette følgende opgaver:
• Annonceløsninger og salg til dine kunder via telefonen
• Indhentning af annoncemateriale og overholdelse af deadlines
• Et månedligt salgsbudget på 400.000 kr.

På sigt vil du få ansvaret for dine egne brochureprojekter, hvor du skal sørge for at afslutte opgaven og videregive projektet til vores kommunikationsteam.

Salgserfaring er at foretrække, men det er ikke et krav. Vi klæder dig godt på til opgaven og lægger vægt på kandidater, som kan skabe stærke resultater for os og vores kunder.

JS Danmark A/S
JS Danmark A/S er en ambitiøs salgsvirksomhed, som er specialiseret i at lave Interaktive Brochurer baseret på co-branding. Det betyder, at produktet er annoncefinansieret og omkostningsfrit for vores kunder.

I korte træk tilbyder vi følgende:
• Grundig og professionel onboarding
• Hjemmekontor
• Daglig sparring og kontinuerlig træning via Microsoft Teams
• Arbejdsmaterialer til hjemmekontoret (vi leverer bærbar computer, headset, skærm osv.)
• Gode arbejdstider fra kl. 8-16 samt p.t. kort fredag fra kl. 8-13
• En stabil grundløn samt en attraktiv projektafhængig bonus- og provisionsordning uden loft

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Søg her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Nguyen på tlf. +87325000 eller e-mail kng@jsdanmark.dk.

JS Danmark A/S blev stiftet i 1993 og er en del af den internationale medievirksomhed JS World Media, som er repræsenteret i 9 lande og har mere end 450 medarbejdere. Læs mere om JS Danmark på www.jsdanmark.dk.

This site is registered on wpml.org as a development site.